Verden oplever i øjeblikket en alvorlig forsyningskrise, som også sætter spor i Danmark og Norden. Krisen er ikke opstået natten over og har mange årsager, som fx store logistiske flaskehalsproblemer fra produktions-Kina grundet Corona-pandemien, galoperende fragtpriser, akut global chaufførmangel, og mangel på lastbiler og trailere. Hertil kommer forbrugeres ændrede købevaner, som har fået e-handelen til at eksplodere. I 2020 handlede 89% af danskerne via internettet (DS) .

Forsyningssituationen påvirker mange forskellige brancher og i særdeleshed transport- og logistikbranchen. Forbrugerne mærker det også, fx fordi fragtpriserne stiger, eller fordi de bestilte varer når for sent eller slet ikke frem. Senest har vi bl.a. som konsekvens af BREXIT og ændringer i reglerne for arbejds- og opholdstilladelse set en voldsom akut mangel på op til 100.000 lastbilchauffører i England. Resultatet er tomme hylder i supermarkederne og en national forsyningskrise.

Oven i det skal vi både som virksomheder og forbrugere forholde os aktivt til klimakrisen, som vi alle er med til at sætte et negativt aftryk på. CO2 niveauet kan kun nedbringes og klimamålene kun nås, hvis vi ændrer vaner og tænker innovativt. Og det er nu der skal handles; ikke om fem, 10 eller 20 år. Regningen kommer vi alle til at betale i form af flere CO2 afgifter. Der er fx allerede varslet en kilometerbaseret CO2-afgift for den tunge transport.

Kan man gøre noget ved det hele på én gang?
De nævnte forsynings- og kapacitetsudfordringer er nationale, regionale og globale. Basalt set handler det om, at der efterspørges mere gods og flere varer, end det er muligt at fragte frem til modtagerne. Zoomer vi ind til Danmark, ser vi den samme udfordring, endda selv om antallet af lastbiler på de danske motorveje er vokset med 26% på blot 10 år .

Situationen er kompleks og kan ikke løses med et fingerknips, fordi så mange faktorer spiller ind.

Men der er én faktor, som VIL have en positiv effekt på alle problemstillingerne. Og det er optimering af gods og fragtkapacitet, hvilket er muligt uden store investeringer, eller for den sags skyld uden store ændringer i håndtering af forsyningskæderne.

Fyld lastbilerne bedre op
Zoomer vi ind på den tunge vejtransport igen – f.eks. i Danmark – kan vi se, at lastbilerne ikke er fyldt nok op. Lige nu er fyldningsgraden kun 56%, og det er endda en forbedring siden 2008, hvor tallet var 38% (ITD). Der kan være gode forklaringer på, hvorfor vi ikke kan fylde alle lastbiler til bristepunktet, men der er langt mere at hente. Og vi kan fordele visse godstyper (palle/stykgods) anderledes, ligesom vi kan planlægge, pakke, og stable godset bedre og højere. Gør vi det, kommer vi mere af den tomme luft til livs, og får mere gods med hver lastbil.

Når lastbilerne og kapaciteten optimeres, kan vi klare os med færre lastbiler (= mindre investeringer), færre chauffører (= afhjælpe chaufførmangel), og samtidigt opnå et reduceret miljø- og CO2-aftryk. I gennemsnit opnår SpaceInvaders kunder en reduktion på minimum 15% – på både omkostninger og CO2/NOx. Med optimering og dobbeltstabling af pallegods er der en direkte korrelation mellem de økonomiske og klimamæssige gevinster.

Ikke alene kan kapacitetsoptimering hjælpe en presset sektor med at spare plads, penge og CO2, men optimeringen afhjælper samtidigt nogle af de presserende udfordringer som forsyningssektoren – og dermed os alle – oplever i disse år.

Hos SpaceInvader tilbyder vi en enkel og innovativ løsning, der optimerer kapaciteten i jeres forsyningskæde. En af vores kunder, PostNord Logistics, sparer allerede hver 8. lastbil væk og både Bring, Asko, Solar, Velux og andre er i fuld gang med at hente de samme eller flere gevinster.