Spar plads, penge og CO2 – med effektiv palletetris

SpaceInvader transportsystemet er skabt til at øge fyldningsgraden i lastbilers fragtrum ved hjælp af pallestativer i varierende højder. Det fleksible og modulære transportsystem findes i to standardhøjder på henholdsvis 80 cm og 120 cm. Det håndterer flere godshøjder og gør det muligt at udnytte og pakke lastrummet optimalt. Det har aldrig været nemmere at fylde en lastbil – og samtidig spare både plads penge og CO2.

Der er mange gode grunde til at optimere fragtkapaciteten i en lastbil. I en tid, hvor transport og logistikbranchen leder efter innovative tiltag, der kan optimere forsyningskæden, byder systemet ind med en løsning, der slår flere fluer med ét smæk. Det handler om at optimere stabling og pakning af godset, så pladsen i lastrummet udnyttes maksimalt.

SpaceInvader lancerede først 120 cm stativet. Det har siden fået følgeskab af et 80 cm pallestativ, som er en attraktiv pakkehøjde af tungere pallegods. En efterspurgt højde og løsning til at stable varierende godshøjder ovenpå.

”Vi har analyseret meget data på gods, pakke- og transportvaner. Alt for ofte ser vi, hvor lidt gods og hvor meget luft lastbilerne kører afsted med. Der ikke bæredygtigt og branchen har savnet løsninger på den udfordring. Med vores modulære system kan man nu lave decideret ’palletetris’ med godset ved at kombinere de forskellige stativ- og godshøjder og dermed øge fragtkapaciteten. Til gavn for både pengepungen og klimaet.” Steen Frederiksen, Adm. Direktør, SpaceInvader

Det modulære system er skabt til at øge fyldningsgraden i lastbilers fragtrum. Her hos PostNord.